GDPR – BESKYTTELSE AF PERSONLIGE DATA

GDPR er en ny Europæisk persondatalov der er trådt i kraft d. 25. maj 2018. Formålet med GDPR er at have de samme databeskyttelseslove i alle EU-medlemsstater og at give borgerne mere kontrol over, hvordan og hvornår deres data anvendes. Selvom GDPR er en EU-forordning, er enhver virksomhed, der markedsfører varer eller tjenesteydelser til EU-borgere, uanset hvor den er beliggende, omfattet af forordningen.

Ginnies Køreskole vedkender sig det særlige ansvar, der hører med til at opbevarer personlige data på køreskoleelever. Vi ønsker at vore elever har fuld tillid til Ginnies Køreskole, som et trygt og sikkert sted at opbevare sine oplysninger

Dette er en beskrivelse af hvorledes Ginnies Køreskole i forhold til persondata-lov af 25. maj 2018 håndterer personlige data. Ved tilmelding, bekræfter køreeleven at have; læst, forstået og accepteret nærværende håndteringsbeskrivelse, er eleven under 18 år skal forældre udfylde samtykkeerklæring.

Alle data opbevares som beskrevet, for at kunne drive køreskolen efter lovbefalede retningslinjer, samt køreskolens egne retningslinjer.

Data:

Køreskolen opbevarer på forskellig vis følgende Data; Navn, Adresse, E-mail, Telefonnummer, CPR-nummer, betalings oplysninger, samtykkeerklæring, billede af evt. Sundhedskort, billede af evt. opholdstilladelse, lægeerklæring, status på køreuddannelsen, evt. korrespondance mellem politi og elev, samt evt. relevante kursusbeviser.

Dokumenter:

Ansøgning om Kørekort, Lektionsplan, Tilmelding og øvrige dokumenter relateret til elevens egentlige køreuddannelse hos Ginnies Køreskole fremvises for en kommunal instans ifm. godkendelse af elevens ansøgning, samt til politiet ifm. afholdelse af elevens køreprøver. Ansøgning overdrages til politiet efter bestået praktisk prøve. Efterfølgende lagres dokumenterne i regnskabsår +5 år på køreskolen. Køreskolen sikkerhedsmakulere herefter tilbageværende dokumenter.

Indtil endt køreuddannelse opbevares elevens dokumenter i køreskolens varetægt, i teorilokalet. Elevens dokumenter er med i skolebilen ved den praktiske undervisning samt til praktisk prøve.

Ved afbrudt Køreuddannelse udleveres ansøgning til eleven, og den originale lektionsplan udleveres til den af eleven udpeget kørelærer/køreskole, kopi af lektionsplanen samt øvrige dokumenter opbevares i regnskabsår +5 år.

Elektroniske Data:

Med elevens særskilte tilladelse, fotograferes eleven ved bestået praktisk køreprøve, og billedet lægges ved skriftlig tilladelse hertil op på Køreskolens Facebook side, hvorfra alle kan se og dele billeder.

Ginnies Køreskole

v/Ginnie Folkvardsen

CVR: 14551700